KLODS HANS KARAVANEN
OM BESLUTNINGSPROCESSEN PÅ KARAVANEN
- inspireret af praksis og metoder udviklet af Ecotopia i 1997
Karavanen er baseret på praksis og erfaringer fra de tidligere karavaner. Der ligger således en række beslutninger til grund for arbejdet med karavanen, der er med til at gøre Klods Hans
Karavanen til det, den er.
I planlægningen af karavanen bliver der taget en lang række beslutninger om rute, program og overnatningssteder. Derudover ligger der fælles beslutninger til grund for, at vi er selvbærende, såvel økonomisk som rent praktisk! Beslutningerne er taget på Fællesråd eller via høring i
foreningens blad: Træskoposten.
Sigtelinier til hjælp for samarbejde
- Gør hvad der føles godt for dig i respekt for andre folks grænser.
- Vi er ikke-voldelige (i vores kontakt med hinanden og andre).
- Vi arbejder på at være opmærksomme på og respektere menneskelige forskelle.
- Vi har lige ret og mener, der skal lyttes til alles meninger.
- Vi gør vores bedste: Hvis der er noget, du ikke bryder dig om, så sig det.
Konsensusbeslutninger
I karavanesammenhænge har vi arbejdet med organisations- og beslutningsform, og haft en praksis med brug af
konsensusbeslutninger. Hvis der undervejs opstår situationer, vi som karavane skal forholde os til, må vi derfor holde et fællesråd undervejs og træffe en beslutning ved hjælp af konsensus.
Det er nok en uvant arbejdsform for de fleste, så læs mere nedenfor, så du er lidt inde i, hvad det går ud på.
Vi har indført et system af forskellige funktioner og håndtegn, der kan lette processen:
Om funktionerne (ved fællesråd):
- Proceshjælper,
- tidsholder og
- vibs-vogter
Proceshjælperens job er at holde processen kørende hen mod konsensus. Proceshjæperen udtrykker normalt ikke deres egen mening, men prøver at sikre, at andre kan udtrykke deres. Proceshjælperen kan blive hjulpet af en tidsholder (bl.a. til at holde talerlisten) og en vibs-vogter, der er opmærksom på stemningen i forsamlingen.
Vibs-vogteren skal informere proceshjælperen, når der er brug for pause eller
afbrydelse, - fx når alle sover, eller hvis stemningen bliver træls.
Aktive deltagere
Deltagere skal tage del i mødet, ved fx at bruge hånd-signaler til at vise at de samtykker. For at gøre dette må de lytte til folk, især de, hvis
stemmer ikke høres så ofte. Hvis man ikke kan høre noget, så lad være med at
ignorere det eller råbe op, men lav signalet. På den måde kan vi støtte hinanden og blive bedre til at tage fælles beslutninger.
Håndtegnene bruges osse ivrigt og gerne til morgensamlingen.
HÅNDSIGNALER
Der er udviklet en række håndsignaler til brug ved konsensus. Folk har fundet
ud af, at denne ikke-verbale kommunikationsform hjælper til at smidiggøre
processen og gør det lettere for folk at deltage. Signalerne omfatter:
 |
En løftet åben hånd
Det betyder: 'Jeg har et spørgsmål eller en kommentar', og lader
proces-hjælperen vide, hvem der ønsker at tale. Hvis en masse
løfter hånden kan proces-hjælperen lave en talerliste. |
 |
Begge hænder løftet, vinke
Er symbolet for konsensus. Det betyder 'jeg er enig' eller 'det
lyder som et godt forslag'. Det er meget vigtigt at folk bruger
dette signal, så proces-hjælperen kender stemningen på mødet. |
 |
Vifte op med begge hænder
Brug dette signal, når nogen taler lavt, for at bede dem tale
højere. |
 |
T-signal med hænderne
Dette betyder: Jeg har en teknisk kommentar, en idé til hvordan vi
kommer videre med mødet på en god måde. |
 |
Vifte med fingrene op foran
ansigtet
'Jeg forstår ikke', 'jeg mistede tråden', 'hvad diskuterer vi??'.
Hvis I ikke kan følge diskussionen så brug dette symbol, så
taleren eller proces-hjælperen kan stoppe og forklare, hvad der
foregår. |
 |
Vifte ned med begge hænder
Brug dette signal hvis nogen taler for hurtigt eller råber eller
ter sig på en ubehagelig aggressiv måde |
 |
En løftet knyttet næve
Protest-symbolet. Det betyder NEJ, STOP, jeg blokerer for den idé.
Det betyder at du ikke kan holde ud at blive ved med at være en del
af gruppen, hvis dette forslag bliver vedtaget. Det er et meget
magtfuldt symbol og stopper hele processen. |