NB! Der kan komme ændringer,og der kommer hurtigt
nyt om de to sidste dage!
Hold øje med hjemmesiden!
Lørdag d. 11. Juli 2009
Vi mødes i den nordvestlige del af Odense til køkkenvognspakning og almindelig klargørelse. Vi finder et overnatningssted hvor de først ankomne kan slå sig ned og hvile ud efter dagens indledende øvelser.
Søndag d. 12. Juli 2009
Karavanens første vandringsdag. Der er lagt op til en
happening i den østlige del af Odense. Herefter går turen østpå, mod Kertinge
Nor, hvor vi p.t. ’vakler’ mellem to overnatningssteder.
Vi starter ret tidligt fra Odense, da dagens rute er pænt lang (ca. 17 km. fra
Odenses centrum). Vi finder så en måde så vi kan samle de deltagere op, der
kommer med tog til Odense søndag formiddag ..
Mandag d. 13. Juli 2009
Vi holder overliggerdag ved Rynkeby, og vi har herfra bl. a. mulighed for at tage ud til Kertinge Nor og se Ladbyskibet.
Ellers bliver det en hygge / hilse-på dag, med spændende muligheder for de der er
interesseret i at komme ud og se sig om.
Tirsdag d. 14. Juli 2009
Karavanen vandrer videre det korte stykke til Lundsgård syd for Kerteminde.
Vi prøver at arrangere en tur til Romsø, der er en meget spændende ø, nu uden
faste beboere, men med både en interessant historie, og en meget spændende og
unik natur.
Onsdag d. 15. Juli 2009
Vi går til Kullerup, mellem Odense og Nyborg, hvor vi overnatter nær kirken og besøger Kullerup Kurser.
Torsdag d. 16. Juli 2009
Dagens rute går videre gennem Østfyn, og vi ender i Langå, hvor vi skal besøge en biodynamisk landmand, tæt ved Glorup Gods.
Fredag d. 17. Juli 2009
Dagens rute går gennem hjertet af Fyn, gennem et meget
afvekslende landskab, gennem Glorup, Gudbjerg, Lakkendrup og Brændeskov.
Vi ender på et økologisk kvæg-landbrug nord for Svendborg, hvor vi holder
overliggerdag.
Lørdag d. 18. Juli 2009
Overliggerdag ved Svendborg.
Igen er der flere muligheder – vi kan lave noget inde i byen, besøge et par af
de lokale økologiske projekter – f. eks.
den økologiske købmand Øko-mor, eller vi kan tage færgen til Skarø, som dels er
en god natur-oplevelse, dels huser en producent af økologiske birkesaft-is
Søndag d. 19. Juli 2009
Turen går videre til permakultur-landsbyen, Den
Selvforsynende Landsby ved Hundstrup, hvor vi igen holder overliggerdag.
Dagens rute vil gå lige nord om Svendborg, gennem Kirkebyskovene og op over
Egebjerg samt Rødme Svinehaver. Der er nogle flotte udsigtspunkter undervejs.
Mandag d. 20. Juli 2009
Vi laver også et arrangement i Fillippahuset, et galleri tæt på Hundstrup
Tirsdag d. 21. Juli 2009
Denne dag er der to 'paralelle' muligheder.
Vi har fået lov til at komme til Bjørnø, der ligger lige ud for Fåborg.
Der er ganske få faste indbyggere, vi besøger en økologisk kvægavler.
Hér kan vi overnatte på en veludrustet natur-lejrplads.
Vi
kan imidlertid ikke få heste og køkkenvogn med, da færgen er en lille
fiskekutter .. men der er et friluftskøkken på pladsen, så vi kan
sagtens få mad.
Alternativt kan man tage med hestene direkte til Faldsled, hvor vi har næste overnatning.
Det giver dog en ret lang tur for de gående.
Onsdag d. 22 Juli 2009
Vi går fra Bjørnø - eller nærmere Fåborg - til Faldsled, hvor vi overnatter på een af Trente Mølles naturlejrpladser, tæt ved en god badestrand.
Torsdag d. 23. Juli 2009
Turen går videre til Ølsted tæt ved Broby, hvor vi bl .a. besøger en biodynamisk gård med et tilknyttet bosted for unge med psykisk handicap.
Fredag d. 34. Juli 2009
Farvel og tak for i år …