I går startede vi fra vores lejrplads i Nordby, som lå beskyttet for vinden af de omkransende træer.
Vi tog en anden vej ud af byen og kom hurtigt ud i blæsten mellem de flade marker - blæsten som fulgte os det meste af dagen, hvor vejret ellers vekslede mellem sol, gråvejr og enkelte regndryp, som aldrig udviklede sig til noget værre.
Nogle fandt den beskrevne rute gennem plantagen syd for Mårup, enkelte for vild, og efterlyste efterfølgende en pilemarkering (er taget til efterretning), køkkenvognen havde igen lidt problemer med bremserne - men alt i alt blev det en fin og afvekslende tur til Ballen, hvor forberedelsen til Samsøfestivalen var i fuld gang med masser af biler, hundredevis af telte og sorte plasticafskærmninger af de tættestboende naboer.

Vi havde fået en udmærket græsmark ved Energiakademiet til vores telte, og Ballen Borgerforenings hus, hvor vi kunne være i læ og ly.
På grund af blæsten ved vi ikke om der er rundtur med mf Tunø - det må tiden og vejret vise.
Ellers er der 3½ times sæl- og ø-tur for de søstærke, som vil betale for dén oplevelse.

I dag startede vi med blæsevejr og højt solskin., og for mit vedkommende og flere andres en kold morgendukkert.
Morgenmødet efter morgenmaden var livligt med forskelligartede ytringer.
Åse slog til lyd for, at karavanen synliggør sin oprindlige øko- og miljø-profil bedre. Ulla og Birte vil have gang i Grøntsagteateret hér hvor der er en scene, og Jesper og Carl tænker lidt i hjemmeside. og computer-kommunikation.
På Energiakademiet starter vi på foranledning af Åse og Poul med en stille sang mod bil-broen (som forhåbentlig aldrig kommer over Samsø).
Vi får at vide ved starten af foredraget, at det er hyggeligt, at vi er kommet stille og roligt og har bygget vores lejr op.
Så følger et oplysende, interessant foredrag af Søren, som er refereret hér.

Foredrag og rundvisning bød på endnu flere spændende oplysende emner og detaljer, men da det strakte sig over tiden fra kl. 11 til kl. 14.30 hen over almindelig frokosttid, ebbede min koncentration ud, så jeg har kun refereret første del.
Vi kan se lejren og hestefolden hérfra, og hestene står i øjeblikket fredeligt og sover middagssøvn derovre. Dét er hyggeligt.
Abenbart er nogle unge mennesker fra hele verden på international arbejdslejr her på stedet., foruden at alle mulige forskere og andet internationalt godtfolk hele tiden kommer på besøg.
Så de unge kigger måske over til os, senere på eftermiddagen.
Det er et livligt sted hér.
Til slut ser vi filmen "En ganske (u)almindelig ø" om de sidste ti års udvikling på Samsø.

Vi ligger i øvrigt ved Ballen Borgerforenings forsamlingshus.
Der er gået lidt 'kuk' i opgavefordelingen med hensyn til opvask / nedpakning efter frokost, men det løser sig.
Folk er flinke til at tage et overblik og se om der mangler at blive gjort eet eller andet - og støde til tjanse-holdene efter behov.
Dog kniber det ind imellem med at få de mest ansvarsfulde tjanser besat.
Selv er jeg især i år ikke af de flittigste hvad 'ansvars-tagning' angår, men der er også brug for folk der lytter og bryder ind ved behov.
Men selvfølgelig skal vi fordele arbejdet rimeligt imellem os.
Ind imellem må de der "trækker læsset" simpelt hen holde op med det, for at andre kan se nødvendigheden af at træde til.
Specielt i karavanens sidste uge har det dog kørt ret godt, og jeg synes, vi efterlader lejrpladserne i pæn stand generelt.
Det skal vi også - gerne pænere, end da vi kom ..

For resten havde vi en gang på karavanen en tjans der hed 'vibs-vogter'  eller noget i den retning - een der lodder stemningen og mærker om folk er glade, sure, trætte, modløse eller i højt humør - og som derved kan hjælpe flokken med til morgenmøderne at opfordre til f. eks. at hjælpe hinanden godt, prøve at nå at lege / synge mere sanmmen, slappe af eller - f. eks. - ved overskud, lave mere udadrettede øko-miljø-happenings.

I aften fejlede humøret i hvert fald ikke noget. Det lykkedes i løbet af eftermiddagen Ulla og mig at samle skuespillere nok til på utallige opfordringer at genopføre 'grøntsagsteateret', som er vores private vegetariske udgave af eventyret om KlodsHans og hans brødre.
Det blev opstartet under en karavane i Sønderjylland for nogle år siden, hvor vi gerne ville opføre KlodsHans, men var blevet lidt trætte af eventyret, fordi vi havde opført det nogle gange, som det var.
Nogen foreslog, at vi skulle opføre det som et dukketeater, og een eller anden sagde, 'så kan vi jo bruge grøntsager som dukker!
Sådan blev det nu aldrig, for i stedet fløj det pludselig gennem luften omkring lejrbålet med ordspil og metaforer om grøntsager og planter - fra næsten hele flokken der sad der.
Det morede vi os meget over den sommer ..

Nå, men det blev skrevet ned og skrevet sammen til Grøntsagsteateret, som er nemt at opføre hurtigt, fordi man i nødstilfælde kan læse det op mens der spilles .. og på dén måde tage det roligt med forberedelserne.
Alligevel går der næsten altid lidt rekvisit-panik i det, således også i går, hvor Laura og Åse begge skyndte sig på stranden efter blæretang til udklædning, og jeg rendte rundt efter blomster og græs og ranker i sidste øjeblik.
Nogle af skuespillerne fandt dog selv fiine 'plante-kostumer', f. eks. Hans, der som Kong Gulerod havde et fint strandkål-blad som krone.

I forsamlingshuset var der en lille scene - det var dét der gav os lyst til at spille lidt teater igen.
Det er sjovt, som man kan bruge helt enkle midler til at gøre det lidt morsomt med, og igen var både børn og voksne flinke til at melde sig, og vi havde det skægt med at spille stykket igen.
Ingrid var fin som dronning med grønne hyldebær i håret som diadem, Hans med gulerødder og glaskål som scepter og rigsæble, Anni som en frisk Heldig Kartoffel (KlodsHans) med hat, Ellen som blæretang, modvilligt pyntet med , Ulla som pralbønne med pude på maven og snerleranker om halsen.
Birthe som den knibske prinsesse Persille hyllet ind i et lyserødt tæppe og fint pyntet.
Avocado Broccoli med en agurk som fyldepen, og fyldepen og knippel.
Rasmus og Laura var friere i kø med blomster til prinsessen, og jeg var fortæller.

Nok om dét.
Bagefter spillede Tom op til dans - eller først bare til 'lytning' - med dejligt guitarspil og visesang.
Man så de trætte KlodsHans'ere blive stille og fjerne i blikket ved at lytte til Toms både melankolske, muntre og samfundskritiske viser, men pludselig tog pokker ved de fleste, og der blev danset og hoppet både i kæde og i almindelig flok.




I løbet af kort tid var vi næsten alle sammen ude på dansegulvet og ryste os - det var rigtig sjovt, og det var rart at se alle være glade, og selv være glad!

Så var dén dag overstået, vi listede lidt efter lidt tilbage i teltene.
Det var en go' dag