Så næste dag, efter at have foretaget de sidste indkøb af lækre Mohair-produkter, pakkede vi igen teltene og drog videre ad landevejen, ned mod Skjern Å dalen med Carls kage og Mohammeds fantasifulde madkasse-anordninger.

Så gennem Skjern Å enge til Skjern.

Vi gik ind i byen til et museum der viste sig at være lukket.

Anne skal virkelig ha’ at hun gjorde en ihærdig indsats for at få åbnet stedet.

Nu skal det i hvert fald ikke hedde sig at de ikke véd at folk må gå forgæves.

Alene mens vi var der kom der seks-otte stykker forbi og ville ind – de undrede sig!

Tina og Frøjdis stødte til – igen. Nyt blod altid godt, med friske kræfter.

I Matas og købe plaster, vi tog derefter ind til frokost-stedet, hvor Muhammed, Michael og undertegnede blev vasket i søen.

Køligt og friskt.

Vi kørte videre gennem engen – nu var der virkelig vid-syn – og så gik vi ind i landet, og kom til sidst til Bent Korsholms økologiske gård i Stauninge.

Dér fik vi igen vand, og det utrættelige madhold fik ild under kartoffelgryden.

Bent kom med to flasker vin og en trillebørfuld brænde – gravede fluks et bålsted hvor børnene bagte snobrød.

Han fortalte så om sit sted. Han var alene for vores skyld taget hjem fra ferie én dag tidligere for at møde os.

Han viste os rundt på sin kvægfarm (kødkvæg) hvor han også havde høns og får, samt eksperimenterede ind imellem med nye afgrøder.

[1] [2] [3] [4] [5] [6] [7] [8] [9] [10] [11] [12] [13] [14] [15]