Det var en flok halvtrætte og lettere gennemblødte karavanefolk, der pakkede de halvfugtige telte til næste dags eventyr.
Claus og Bibi kørte videre mod Ringkøbing, vi andre skulle mod Borris.

Søgårdsfolket tilbød os ikke kun en dejlig nyslået græsmark og frisk mælk.
De lod os også låne vaskemaskinen, og Niels skoede også Lukas hvilket var frisk taget i betragtning at han før kun havde skoet islandske heste.

Sådan sker der så meget i løbet af en dag på karavanen, men vi kan jo ikke alle følge med i alt hvad det sker.
Jon og Linda fordi de kører deres helt egen gang-marathon, tog rask væk 15-20 km. på gå-ben og var næsten hver gang først fremme.

Noget af en præstation, når man også tager i betragtning, at begge, især Linda, havde erhvervet sig en pæn samling vabler undervejs.

På vej mod Flodgård i Borris var vi – de der ville – inde og se Steen Møllers første – originale – halmhus.

Det var spændende og meget velholdt, beboet af en moderne, og næsten heltids, viking, der havde sit sværd stående i våbenhuset (entréen) og kørte sine to dele-børn op til deres mor, men beredvilligt nok lod os kigge ind på de flotte detaljer i huset.

Efter besøget på Steen’s huse tog vi videre mod Borris.

Undervejs spiste vi vores medbragte madpakker i vejgrøften lige efter det berømte vejskred hvor en skovfældningsmaskine efter sigende skred et meget langt stykke og endte med at blive vendt på hovedet og næsten begravet i vand og dynd.
Det må have været noget af en surrealistisk surprise oplevelse for føreren af maskinen pludselig at finde sig selv med hovedet nedad.

Han måtte redde sig ud ved at kravle ud gennem en lige i bunden (som altså vendte opad).

Madpakken smagte godt indtaget i det fri, vi delte vand, bær m.v.

Muhammed har opfundet specielle vandbeholdere,  … og mælkekartoner.

Han viste sig at være en ægte klodshans’er.
Ikke blot var han dén der holdt humøret højt i torden-natten, han cyklede ufortrødent videre, selvom han var ret så våd.

Endelig ankom vi til Flodgården.

Der havde rejst sig en kraftig vind, så meget at parasollen i haven vendte vrangen ud.

Men gården viste sig heldigvis at indeholde nogle gæstfrie mennesker, Arne og Lis, som lod os campere hvor vi ville i begge haver mellem bær og blomster, og viste os deres velassorterede gårdbutik med mange produkter af dejlige uldvarer, af ulden fra deres Mohair-geder.

[1] [2] [3] [4] [5] [6] [7] [8] [9] [10] [11] [12] [13] [14] [15]