Efter at have sagt farvel til Peter Due går det af sted på hærvejen. Der var for det meste sol, dog med en byge kraftig nok til at blive våd af.
Heldigvis var der skov med mulighed for ly for det værste.
Vi holder frokost i haven ved et økologisk fritidslandbrug – vore værter er ikke hjemme, men vi nyder solen og pausen fra de ret sandede og bumpede småveje.
Så går det videre til Uffe Bies økologiske kvægfarm, hvor vi får lov til at slå teltene op i haven.
Uffe Bie er økologisk kvægavler og har været det i 8 år og siger, at det giver ham bedre udbytte end konventionelt landbrug.
Han har to ansatte og 85 malkekøer – selv sidder han i Arlas bestyrelse og arbejder derfor ikke fuldtids på driften.
Køerne går i en løsdriftsstald bygget i år 2000.
Stalden er åben for vestenvinden, men afskærmet i de andre sider.
I stalden foregår al produktion: Fødsler, ”opflasknin” af småkalve de første to uger, opfodring af de større kalve, fodring og malkning af køerne.
Kvierne er udliciteret til en nabo med overskudsjord, indtil de bliver kønsmodne ved 2 års alderen. På dén måde er der plads til flere malkekøer på bedriften.
Man må have et bestemt antal dyr svarende til landbrugsarealet.
Køerne giver 8500 kilo mælk pr. dyr, og blandt kalvene er
der under 1% dødelighed.
Det er grundlaget for, at Uffe Bie kan have en merindtjening ved økologisk
drift.
Han siger selv, at det er afgørende at give den rette foder i de rigtige blandingsforhold.
Behandlingen af dyrene er også vigtig for deres trivsel.
Landbrugsarealet bruges til
I stalden er der et avanceret automatisk fodersystem, som er programmeret til at fodre på bestemte tidspunkter.
Uffes kone har fuldtidsarbejde uden for gården.
Beboelseshuset opvarmes ved genindvinding af mælkens varme kombineret med jordvarme.
Elprisen for opvarmning er 1500 kr. pr. år.
En lav energipris for et hus der ikke er isoleret efter nutidsstandarder.
[1] [2] [3] [4] [5] [6] [7] [8] [9] [10] [11] [12] [13] [14] [15]