Efter en stormfuld aften og nat er vejrguderne med os igen – vi har fået tørvejr og tendens til sol.

Pladsen er låst af, så vi må ud gennem ”stald 44”.

Vejen er lige til, det er bare derudaf, sydpå ad 12’eren, Vardevej, og drejer af til et stort naturområde og spiser frokost ved Hjorteballe Høje.

Tørvejr hele dagen.

Besøg i Hjemstavnshus Arnborg kl. 16.00.

Vi slår lejr ved et spejderhus, en lille, hyggelig lejr i forhold til den store landsskueplads ved Herning.

Carl tager os med på aftentur ned til åen og fortæller.

Carl’s fars barndomshjem er det der senere blev til Hjemstavnshuset.

Vi når lidt længere ud ad vejen og når til ’Jakob Green’s hus’, en særling, der  boede isoleret, han var selvforsynende med de fleste livsfornødenheder, men tjente lidt penge ved at lave ure og lignende.

Den nuværende ejer kommer forbi og inviterer os ind.

I haven bag huset ligger et lille paradis, en bro over en afskåret å-forgrening fører ud til en lille ø, og en hel jungle åbenbarer sig for os.

Det ser ud til torden om aftenen, men vi slipper .. denne nat – mere om torden senere …

 

[1] [2] [3] [4] [5] [6] [7] [8] [9] [10] [11] [12] [13] [14] [15]