Dagen starter regnfuldt, og vi beslutter os til at udskyde afrejsen til ved middagstid, da vejrudsigten giver håb om opklaring.
Om formiddagen er der mulighed for besg på et projekt, ’Spor
i Landskabet’, hos en lodsejer
Han går tur med os gennem den skov han og hans kone har
plantet –
Ved skovrejsningen foretog han dybdepløjning for at give træerne bedre startbetingelser på den magre hedeslette.
Ved dybdepløjning skades fortidslevn, og der blev derfor foretaget en forudgående arkæologisk undersøgelse.
Vandresporet fører os forbi et stenalderhus – dvs. stolpehullerne af det.
Der er tyo fredede gravhøje på ejendommen.
Skoven drives forstligt, dvs. der fældes når træerne er tjenlige, men samtidig skal der nyplantes, eller være mulighed for naturlig genvækst.
Da dette er en plantning med statstilskud, er der fredskovpligt (til evig tid!), og der må ikke sprøjtes.
Det var dejligt at gå gennem den meget varierede beplantning med ask, bøg, birk, lærk, ær (ahorn), eg, rødgran, skovfyr, poppel mm.
En del træer er også selvsåede, bl. a. røn og bævreasp (som det dog ikke lykkedes at finde) samt hæg, som ejeren nærmest betragter som ukrudt, fordi den spreder sig voldsomt.
Nogle steder var der spor efter rådyr på træerne.
Skoven er ikke stor nok til at have en fast bestand af kronvildt, kun gæstevisitter.
Ved middagstid går det videre.
Regnen varer dog ved hele dagen, så vi tager til overnatningsstedet uden de store pauser.
Det er en naturlejrplads ude i en skov i et dejligt område, og da vi omsider har fundet det stiger humøret.
Det ser endda ud til at klare op.
Der bliver dog ved med at komme småbyger med mellemrum hele dagen.
Om aftene har vi – trods lidt regndryp – bål, og hører eventyret om Klodshans tilsat personlige overvejelser om den moderne KlodsHans af Erling … fra Ejstrupholm.
Hyggeligt om end lidt vådt.
[1] [2] [3] [4] [5] [6] [7] [8] [9] [10] [11] [12] [13] [14] [15]