Lørdag den 8. juli
Så starter karavanen igen. Glæde ved at se
”gamle” tumper igen og stor glæde ved, at der er mange nye mennesker, der har
mod på turen. Vi er lidt over 30 ved start. Henning og Bodil har elbil med, så de
har måttet gøre nogle stop for at lade batteriet op på vejen fra Fyn. Broders
hest Lukas græsser på marken, hvor vi har slået vores telte op på de steder,
hvor der ikke er så mange brændenælder.
Turen starter i Kirial uden for Grenå ved
Grenå Marine Solarafdeling – hos Ib og Bodil. Ib viser og fortæller os om
forskellige muligheder for anvendelse af solceller, som jo har den fordel, at
de kan bruges undervejs og på steder, hvor der ikke er strøm. Solceller virker
i kraft af den fotoelektriske effekt. Der opstår elektrisk spænding, når visse
kombinationer af materialer udsættes for lys (ikke nødvendigvis sol).
Små og ret billige anlæg kan sørge for ventilation og til at holde ekstensivt udnyttede rum frostfrie. Solceller bruges i regnemaskiner, ure, havelamper, el i sommerhuse etc. etc. Solceller er lydløse og har en meget lang levetid. Strømmen kan gemmes på batteri eller udveksles med el-nettet. I Ulande kan man få strøm, hvor der ikke er net, men anlægget skal tilpasses stedet. Samme anlæg virker f.eks. ikke i Grønland/Danmark/Italien.
Foruden al sit arbejde med at lægge og tjekke ruten havde Birte sammen med Monique også overkommet at bage en lækker aftenkage. Opskrift nederst på siden. Monique fortalte om håndtegn og Klods Hans mødekultur, og vi sang – dog uden musikledsagelse. Og månen stod op og smilede til os – rund og rød.
Birtes velkomstkage:
1½ kg havregryn
og
20 æggeblommer røres i – ét ad gangen
Massen fordeles o 2 bradepander i et 1½-2cm. Tykt lag. BRUG BAGEPAPIR, da kagen klistrer.
Bages i 10 minutter ved 170o.
20 æggehvider piskes stive og vendes sammen med
Og kommes ovenpå kagen.
Bages yderligere 20 minutter ved 150o.
Runa
| 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 |
|