|
Ingen forandring uden forundring
I et fællesskab uden dødbidere kan det blive en livsstil at undre sig over det vi gør forkert - og gå i lære som økologisk igangsætter
Tumpekaravanen
Af EBBE SØNDERRIIS
KØBENHAVN - Båndene til min nye storfamilie, Klods Hans Karavanen, er brat blevet brudt. DSB har spolet mig tilbage til byen og det indendørs planliv, mens resten af karavanens cirka 100 mennesker fortsætter ad snoede veje, til fods og på cykel mod Himmelbjerget.
Jeg savner allerede det økologiske tumpeliv på vejene, de lange hede dage, dans i skærsommernatten, stjerner og ømhed, venner og nye bekendte, gøgl og grin, naiviteter og kloge ord.
Herhjemme på redaktionen spørger de om tumperne er en flok romantiske idealister og lalleglade optimister uden jordforbindelse.
Svaret på det sidste er nej. Det første er svært at sige.
ROMANTIKKENS åndsliv havde natursyn og helhedsopfattelser, der på mange punkter svarer bedre til nutidens benhårde økologiske og kulturelle realiteter end den blinde tro på fremskridt og teknik.
Man behøver ikke at være nostalgisk for at søge ståsteder i ældre, forkætrede indsigter.
Forleden skulle vi præsentere os for hinanden på morgenmødet. Flere svarede ved bare at sige deres navn og ordet 'helhed'.
Selvfølgelig kan det bruges som en flugtvej at bygge et øko-hus af cob med multlokum i en haveforening. Selv en ligusterhæk kan dyrkes økologisk.
Men fordommen passer ikke på de mennesker, jeg mødte i karavanen og de serail'er hvor den gjorde holdt.
Jeg mødte praktiske økologer med større udsyn end så mange af de fårståsigpåere jeg ellers løber ind i. Og sommerglade mennesker med overskud. Som for eksempel Sofie. Hun kan fortælle de mest hårrejsende historier fra sin tid som bistandsarbejder i Tanzanias fattigste, mest håbløse afkrog, så man ligger flad af grin.
KAN MAN nøjes med at gøre noget, der hvor man selv er? Nej, men Susanna har alligevel et kort og fyndigt svar: "Jeg lærte som barn, at hvis alle fejer for deres egen dør, kan de gøre byen ren på fem minutter."
Helle læser International Udvikling på RUC. Hun vil arbejde i et u-land. Så skal man både have teoretisk viden og praktisk håndelag, ved hun. At studere Foucault og bygge cob-hus med solceller er lige vigtige dele af hendes udvikling. Det vigtigste er at overvinde den lille forskel mellem 'vil gerne' og 'vil', siger hun.
"Det er ikke nogen bodsøvelse, det her", siger Peter. "Man opnår ikke noget ved at grave sig ned i et sort hul og overbevise sig selv om at verden går af helvede til." Han formulerer et slogan: "Forundring er vores forandringsstrategi. Andre optog kan være rettet imod noget. Som for eksempel demonstrationstogtet mod A-kraft fra Goerleben over Greifswald til Barsebäck i denne uge. Vores togt er et inspirationstogt."
Jeg synes, de store perspektiver er med hos deltagerne og de folk, vi opsøger. Det er ikke os at bo i et dyrt og miljørigtigt hus og blive ved med at køre i en benzinslugende bil. Vi søger efter de decentrale løsninger der skal til, når vi skal væk fra kemisk stordrift og højt energiforbrug. Vi undrer os over de ting, vi gør, selv om vi ved at de er forkerte. Folk søger forpligtende fællesskaber, hvor de kan gøre noget ved problemerne, sammen.
ER DET tumpet at bruge sit liv på at samle gamle danske husdyrracer og redde dem fra udryddelse. Det gør Stig Benzon og hans far og mor på Oregaard, Nordvestfyn. Er det romantisk?
Familien Benzon kæmper en brav og bitter kamp mod myndighederne og den etablerede landbrugsforskning.
De føler at man miskender deres indsats for at bevare en livsnødvendig genetisk arv. I sidste øjeblik fandt Stig Benzon eksemplarer af de gamle heste, køer, grise, får og høns og gæs og ænder og købt dem af gamle bønder for de blev sendt til slagtning.
Dansk landbrug var på vej til at skrotte hele den danske kulturs fundament og generne med. I dag nedstammer alle køer på danske marker fra 3 amerikanske supertyre, siger Stig Benzon. Griseproducentens datter har aldrig set en gris. For hun må ikke komme ind i SPF-stalden. De forlængede grise kan knap nok overleve på friland. En superko kan yde 80 liter på et døgn, men knap nok føde en kalv.
"Det ensrettede avlsarbejde kan gå galt. Så kan man komme til os og finde bevarede dyr med mindre ydelse, men mere lødig kvalitet," siger Stig Benzon. |
