|
Rutebeskrivelse for Jylland
Søndag d. 1. 8.99Fredericia
Fra højskolen ad den gamle landevej gennem Båring (her er en butik med litauisk brugskunst) mod Middelfart. Rampenplan finder et egnet frokoststed. I rundkørselen i starten af Middelfart går man efter Centrum. Tv. i T-kryds mod Jyllandsvej. Th. i centrum ad Kappelsbjergvej, så når man havnen. Gå mod venstre langs vandet mod en gamle lillebæltsbro ad en sti gennem skoven. Heste og biler op tv. fra havnen ad Brogade – Knorregade – Kongebro. (Der er fiskehandler ved havnen og Keramisk Museum på Kongebrovej). Ved Kongebro Hotel mødes lette og tunge trafikanter og fortsætter sammen i optog i højre kørebane over den gamle lillebæltsbro og når Fredericia efter en lang travedag. Vi slår os ned i udkanten af Fredericia på boldbaner tæt ved en hal, hvor der er bademulighed. I Fredericia vil der være gode muligheder for børn og barnlige sjæle til at udfolde sig i Madsby Naturlegeområde.
Kl. 17.00 Borgmester Uffe S. Jensen byder velkommen.
Kl. 17.15 Tryllekunstner Ernst Drastrup underholder
Kl. 18.10 Sanglege for børn og barnlige sjæle.
Kl. 18.45 Aftensmad og øko-snobrød
Kl 20.30 Ordet er frit...
De tunge køretøjer kan efter aftensmaden køre lidt videre til en lejr ved Børkop, da de (også) skal langt næste dag.
Dagens strækning: 26 km
Overnatning:
Mandag d. 2. 8.99Boller
Denne dag vil karavanen blive delt, fordi vi skal helt til Boller lidt øst for Horsens. De på lette hjul tager tidligt fra Fredericia, møder de tunge køretøjer i Børkop og følges gennem Vejle og videre til Boller (ca. 45 km). De gående må benytte offentlig transport fra Fredericia til Brejninge. Fra Brejninge Lystbådehavn færger skipper Peter Højlund de gående over fjorden til Flakkegrav. Herfra gåes ad landevejen til Boller. Frokost ved Tirsbæk.
Kl 20.00 Lokal dansegruppe optræder med afrikanske danse, fælles-middelalder-dans og sange. Oplæg ved Bent Hindrup
Dagens strækning: 25 km (cykler 50 km)
Overnatning: Boller Sportsplads, 8700 Horsens
Tirsdag d. 3. 8.99Den Økologiske Have, Odder
Vi vandrer/cykler ad stien langs fjorden til Horsens centrum. Større køretøjer må benytte den ordinære vej.
11.30 Optog v/ Horsens Økologiske Forening på Åboulevarden med deltagelse af Klods Hans Karavanen, med det formål at skabe opmærksomhed omkring et ønske om frilægning af Horsens Å og bilerne ud af byen.
De gående karavanefolk tager derfra bussen Horsens - Odder til Søvind kl 12.50 (evt. 13.50). De lidt hurtigere kører ad stien langs nordsiden af Fjorden. Igen må større køretøjer benytte den ordinære vej. Fra Søvind følger alle samme rute til Odder.
Kl. 20.00 Rundvisning i den Økologiske Have, som er foreningen Praktisk Økologis demonstrationshave med høns, temahaver, kompost, bier og meget mere.
Dagens strækning: 25 km
Overnatning: Den Økologiske Have, Rørthvej 132, 8300 Odder
Onsdag d. 4. 8.99Håndværkerparken, Højbjerg
Ruten til Højbjerg ved Århus går gennem ferielandet. Først gennem sommerhusområdet ved Saxild Strand og dernæst gennem skoven og langs kysten. Der vil selvfølgelig være gode muligheder for en dukkert. Ca. midtvejs kommer vi forbi Mariendals Grønne Værksted, et beskæftigelsesprojekt baseret på mange økologiske og bæredygtige emner. De vil gerne have besøg og fortælle lidt om stedet.
Om aftenen vil vi få fortalt og fremvist bæredygtige tiltag især affaldsystemet i Håndværkerparken, som er et stort område med udlejningsboliger. Muligvis vil der også dukke en poetisk troubadour op (Søren Eppler). Der vil være indendørs overnatningsmuligheder for 30-40 personer.
Dagens strækning: 25 km
Overnatning: Håndværkerparken - Pottemagertoften (Beboerhuset), 8270 Højbjerg
Torsdag d. 5. 8.99Snåstrup Mølle
Dagen starter med at vi tager til Andelsforeningen Hjortshøj med bus eller tog for at se på bæredygtig og alternativ byggeri som jordhuse, træhuse, varmeanlæg, vandcirkulering og multtoiletter og meget andet fremvist af foreningens grønne guide. Vi returnerer til Højbjerg, hvor vi spiser frokost og starter dagens rute derfra. Den første del af ruten er langs temmelig trafikerede veje men dog med cykelsti. Senere støder vi på Brabrandstien langs Brabrand Sø. Her må større køretøjer istedet følge ordinære veje.
Snåstrup Mølle er et privat bofællesskab omkring en tidligere vandmølle. De er trafikmæssigt meget trængt, fordi den kommende motorvej Herning - Århus er planlagt til at gå kun 100 m fra bofællesskabet. Foreningen "Jyder mod overflødige motorveje" er meget aktive i denne sag, og de vil om aftenen afholde et lynkursus for karavanefolket i civil ulydighed med henblik på den kommende dags rute.
Dagens strækning: 15 km
Overnatning: Snåstrup Mølle, Silkeborgvej 932, 8462 Harlev
Fredag d. 6. 8.99Ry
De første 2 km af dagen rute bliver i form af en lille aktion mod motorveje på hovedvej A 15, som er vedtaget skal omlægges til motorvej. Aktionen planlægges af "Jyder mod overflødige motorveje", og hver især afgør selvfølgelig selv, om man vil være med.
Ruten går derfra videre over det midtjyske bakkelandskab til Ry og tæt forbi et søbadested. Gudenåskolen er en privat børneskole med en grøn profil. Her vil være indendørs overnatningsmulighed for ca. 100 personer.
Kl. 17.00 og 18.45 I Ry er der i samarbejde med den lille lokale biograf arrangeret forevisning af filmen "Fremtiden er begyndt" - en film om økologi og bæredygtighed
Dagens strækning: 25 km
Overnatning: Gudenåskolen, Brunhøjvej 9, 8680 Ry
Lørdag d. 7.8.99Himmelbjerget
Kl. 8.00 - 10.00 Økologisk morgenbord sponsoreret af Ry Kvickly. Også lokale borgere opfordres til at komme og mødes med karavanefolket.
Kl 10.00 Afgang med en turistbåd til Himmelbjerget for ca. 85 personer (28 kr. voksen/16 kr. barn). Desuden er der en fin skovvej til Himmelbjerget på ca. 7 km. På tilbageturen er det ikke muligt at sejle.
Kl 14.00 Fælles officiel afslutnings-seance på Himmelbjerget om eftermiddagen med bl.a. Søren Kirk, lyd-happening ved Gerhard Kaimer og fællesoptræden af Klods Hans Karavanen.
Efter aftensmaden er der afslutningsfest for karavanedeltagerne bl.a. spiller Trio Frivol op til dans.
Dagens strækning: 14 km
Overnatning: Gudenåskolen, Brunhøjvej 9, 8680 Ry
Søndag d. 8.8.99 Vand-vittige kilder
13.00 Til dem som stadig har energi tilbyder Poul Ganer en vandløbs-bonus-tur gennem "Søhøjlandet" til Skanderborg banegård (ankomst sen eftermiddag)
|