|
Dag 0, Tumpeballet
Så skete det endeligt, startskuddet for Klods Hans Karavanen. Over 150 tumper og andet godtfolk mødtes under masser påstyr og hallehøj i Fælledparken for at markere Klods Hans Karavanens afsæt.
Som i et eventyr var Solen særdeles velvilligt stemt og badede karavanefolket i velvære efter flere dages silende regn.
Mens vi ventede på optogene underholdt verdens bedste tryllekunstner med assistent i det solgule cirkustelt.
Ved 5-tiden kunne vi skimte mindst en Klods Hans i horisonten - omgivet af utallige prinsesser, det polske Husorkester, øko-bønderne med trillebør, ladcykler, barnevogne og meget andet. Med sig bragte de et mobilt feltkøkken, alletiders dans og et sprudlende godt humør.
Af uransagelige grunde, var de tre optog blevet til et, med det resultat at flere fraktioner af den danske presse var stormet fra Pontius (Axeltorv) til Pilatus (Christianshavn) for at se geden - uden held. Advaret af diverse småvrede opringninger havde Karavanens formidlingslaug i et selvironisk øjeblik overvejet, at opstille skiltet "Han har jo slet ikke noget tøj på!" de to ovennævnte steder. Men tumpeballet kaldte, og HC Andersens Klods Hans havde næppe været bekymret over ikke at komme på Ekstra Bladets bagside! (- men det kom vi nu alligevel).
I Fælledparken forplantede livsglæden sig med lynets hast under optogets harmonikaspil, sang og dans - og vupti stod også spermakultur-teltet parat. Under devisen "spiser du over 50% økologisk - så læg en klat" havde Ingrid gjort klar til at redde verden fra den overhængende trussel grundet det mandlige køns forringede sædkvalitet. Selv køletasken stod klar. Det må dog erkendes, at det lave besøgstal muligvis skyldtes den kritisabelt lave diskretion grundet teltets åbne konstruktion. Næppe godkendt af Etisk Råd.
Klods op ad Spermakultur-teltet stod folk til gengæld i kø foran Klods Kontoret, hvor det forhenværende sekretariat havde taget plads. Her tog Dorthea smilende imod de mange karavanedeltagere, der skulle have spisebilletter og uddybende oplysninger om Karavanens færden.
Grundet Master Fatmans hyggelige out-fit (sandaler og natur farvede gevandter) og kosmiske alfa-energi besluttede deltagerne sig på telepatisk-konsensus-vis at flytte arrangementet fra Pavillonens scene til en intim rundkreds foran spermakultur-teltet.
Pehr Møller havde til lejligheden skrevet alletiders tumpe-sang, der i sær et sted i omkvædet var så tumpet, at kun de allermest hårdnakkede sangentusiaster kunne følge med. Det blev dog betydeligt bedre ved anden gennemgang. Efter sangen fortalte Billie om de økologiske igangsættere, den økologiske cafe og frem for alt verdens – mindste – larmende – rullende – sanselige - feltkøkken, som hun gerne ville udlåne til karavanen undervejs, på den betingelse at vi selv tog opvasken. Og så kunne hun jo heller ikke dy sig for at lade den kosmiske kærlighed strømme for fulde fem gennem hendes magiske harmonika og sang.
De hjerteskærende toner blev straks taget op af Karavanens Polske Husorkester, der allerede ved deres første optræden i optoget havde vundet alles hjerter (især prinsessernes).
Derefter fortalte Sofie lidt om karavanens tilblivelse og alle de frivillige initiativer karvanens ånd er groet frem af. Belært af dagens erfaringer turde hun ikke spå om fremtiden, da denne skabes frit af karavanens livlige sjæl.
Under kyndig instruktion fra Master Fatman og hans entusiastiske hjælpere, Liljan og Peter blev der dernæst budt op til tumpedans.
Dagen sluttede med madpakkebytteri, suppe på klods fra verdens mindste feltkøkken og Natur og Ungdom gav smagsprøver på fisk fra Det Levende Hav. |
|
