Dag 12

Kolding Manifestet

[Klods Hans]

[Dag 0]

[Dag 1]

[Dag 2]

[Dag 3]

[Dag 4]

[Dag 5]

[Dag 6]

[Dag 7]

[Dag 8]

[Dag 9]

[Dag 10]

[Dag 11]

[Dag 12]

[Dag 13]

[Dag 14]

[Dag 15]

Eco-Net

Forsiden; Dag 0; dag 1; dag 2; dag 3; dag 4; dag 5; dag 6; dag 7;
 
dag 8; dag 9; dag 10; dag 11; dag 12; dag 13;dag 14; dag 15;

Dagbog, Dag 12
Onsdag, den 4. august 

Program:

Formiddagen var store badedag
14.30 Mariendals Grønne Værksted, et beskæftigelsesprojekt baseret på mange økologiske og bæredygtige emner.
18.00  Modtagelse af beboerne i Håndværkerparken – fodbad.
20.00 Rundtur i Håndværkerparken med fremvisning af bæredygtige tiltag især affaldssystemet.
22.00 Dessertbord og underholdning ved Søren Eppler, en poetisk troubadour.

Dagbog:


Rampenplan tilbereder dagens første måltide i morgendisen

Så er Klods Hans inspirationskaravanen igen nået ud til havet, denne gang Ajstrup Strand syd for Århus. En drage hænger i luften som symbol på vindkraften – i karavanen bruges en del pedalkraft og rugbrødskraft (og tankekraft) magnetisk kraft (og kærlighedskraft bragte i går Eline tilbage til karavanen efter at hun troede hun havde sagt farvel).
I nat har vi overnattet i den Økologiske Have i Odder, en imponerende demonstrationshave med høns, bier, kompost, grise, får, grøntsager, krydder- og medicinurter, mm. Et projekt, der er blevet realiseret fordi nogen har haft en tro på den økologiske tanke.


Frokoststop på Ajstrup Strand


Sara bader sine ømme fødder

 Det kendetegener de steder og mennesker vi besøger: en tro på at jorden kan og skal dyrkes uden gift (PARADOKS: kan det være rigtigt, at man skal forgifte jorden (mord på jord) og ernæres af de afgrøder der gro i den myrdede jord.)
Gorm Benzon og hans søn Stig på Oregård på Fyn havde også en tro, en tro på at det var rigtigt at bevare de gamle danske husdyrracer (PARADOKS: De fleste danskere følger med i kampen for at bevare de indiske tigre og kinesiske pandaer, men ingen har hørt, at den røde danske malkeko og den almindelige danske landhøne har været tæt på at uddø). Nå, men gør det så noget ? ifølge Gorm Benzon er de moderne husdyr så manipulerede og specialudviklede alene med henblik på at maksimere dyrenes ydeevne, at de pludselig kan blive meget sårbare. Gorm Benzon talte også om sprogets udvikling (mord på ord) hvordan det vi plejede at kalde mælk nu ikke længere kan kaldes mæølk, men må hedde økologisk mælk.


Karavanen vises rundt på Mariendals Grønne Værksted

Karavanen bliver mødt meget forskelligt når vi bevæger os gennem landet. Nogle er glade og synes at det er et spændende projekt, enkelte hidser sig op over " tumperne". (PARADOKS: en person, som har arbejdet med f.eks. biodynamisk jordbrug i 20 år er ikke interessant for medierne, men når der kommer en flok tumper og besøger ham, er det en begivenhed det er værd at skrive hjem om – og i oldermandens avis)

Lise


Peter Plys guider os rundt i Mareiendals Grønne Værksted


Karavanen drager videre efter frokost


Besøg på Mariendals Grønne Værksted

Håndværkerparken

Dagen startede mærkeligt, med rygter om Rene. Allerede inden morgenmødet var han væk, efter at nogle folk havde snakket med ham. Anklagerne mod ham var ubehagelige. Tyveri, forsøg på overgreb, uansvarlig leg med ild nær en halmbunke hvor folk sov. At han ikke var til mødet var endnu et kritikpunkt – han ville ikke konfronteres med anklagerne. Vi har så mig bekendt ikke set ham siden, så problemet er gået i sig selv. Men hver gang noget sådan sker, starter det nogle tanker i mig. Hvorfor gør folk sådan noget ? Tillidsbrud er en frygtelig ting. Tiltrækkes de af vores åbenhed, vores villighed til at stole på det enkelte menneske ? Hvordan skal vi reagere på dem ? Ideelt burde vi hjælpe dem. Hvis bare vi havde overskuddet til det. Det er en ubehagelig situation, som der ikke findes nemme løsninger på. Vores løsning i dag virkede, men det var ikke den bedst mulige.


Karavanens desserthold tilbereder tærter og pandekager m. is

Min frokost var ret stresset. Fodgængerne kom ret sent ind. Jeg skød de sidste par billeder af. Så var der en masse bøvl med at få computeren til at virke så vi kunne få gemt billederne på harddisken. Derpå var der dessertmøde, og så afgang. Jeg nåede ikke engang at få et bad. Jeg tør knapt nok tænke på, hvordan nogen af de mere hårdtarbejdende folk har det. Jeg får mere og mere respekt for deres arbejde.

Efter frokost var vi ved Mariendals Grønne Værksted, et flot sted med bl.a. mulighed for overnatning i shelters, masser af legemuligheder og en japansk have under opbygning. Og en masse dyr. Jeg må indrømme jeg blev fascineret af det selvom jeg egentlig ikke bryder mig om dyr bag tremmer.


Svinene har det godt på Mariendals Grønne Værksted

Vi var en gruppe på seks fodgængere plus Freja, der kom ret sent af sted. Med forsinkelse og kreativt rutevalg lykkedes det os at udskyde vores ankomst til ved otte-tiden. Det er lige før jeg kunne finde på at komme for sent igen efter den hjertelige modtagelse vi fik. Men når jeg så tænker på, hvor urolige folk var, ved jeg at det kunne jeg aldrig finde på.


Håndværkerparkens beboer kræser for karavanen med fodbad

Efter aftensmad gik jeg ud for at bage veganske pandekager. Så var der bål, dessert og guitaroptræden til at runde dagen af. På et tidspunkt gik jeg ind for at skrive.

Daniel.


Lileth svitser hokaido til aftensmaden

Designed by: BlackStaff