|
|
|
 |
 |
 |
|
|
|
|
|
Forsiden; Dag 0; dag 1; dag 2; dag 3; dag 4; dag 5; dag 6; dag 7; dag 8; dag 9; dag 10; dag 11; dag 12; dag 13; dag 14; dag 15 |
|
|
|
Dagbog, Dag 11 Tirsdag, den 3. august
Program:
11.30 Optog v/ Horsens Økologiske Forening på Åboulevarden med deltagelse af Klods Hans Karavanen, med det formål at skabe opmærksomhed omkring et ønske om frilægning af Horsens Å og bilerne ud af byen. De gående karavanefolk tager derfra bussen Horsens - Odder til Søvind kl 12.50 (evt. 13.50). De lidt hurtigere kører ad stien langs nordsiden af Fjorden. Igen må større køretøjer benytte den ordinære vej. Fra Søvind følger alle samme rute til Odder. Kl. 20.00 Rundvisning i den Økologiske Have, som er foreningen Praktisk Økologis demonstrationshave med høns, temahaver, kompost, bier og meget mere.
Dagbog:
Der har ikke været nogen tekst til dagbogen idag. Var der ikke noget at skrive om? Er alle ved at være for trætte og mætte ? Det tror jeg ikke, for det har været en smadderspændende dag. Som tiden går og Himmelbjerget nærmer sig er vi alle fuldt optaget af at dyrke vores nye venskaber og nyde dem i fulde drag. Det er ikke længere helt så vigtigt at sidde for sig selv og meditere over dagbogen. Tankerne vendes trygt i frit forum. Hvad skal vi gøre når Karavanen ender ?
Optog i Horsens
I morges drog vi alle til Horsens midtby, hvor vi mødtes med lokale tumper og et hav af børnehavebørn. Horsens Økologiske Forening havde taget initiativ til et optog, der skulle sætte fokus på fritlægningen af Horsens Å. Et mange meter langt, blåt stykke stof, påsat små papirskibe blev båret over asfalten og symboliserede den underliggende Å. Akkompagneret af trommeslageren blev der sunget "vi sejler op ad åen".
Jeg delte foldere ud. En mand i vejkanten blev sur og mente, at dem der vil have fritlagt åen selv skulle betale for det. Betaler pesticid bønderne og industrien selv for at rense landet op igen? Var det ikke de, der i første omgang havde asfalteret åen til, der skulle betale for at bringe den frem igen? Er det ikke os allesammen, der skulle prioritere lidt anderledes? Arne siger, at det koster 15 mil. kroner at bygge 1 km motorvej. I forhold til en hovedvej kan man så spare et eller andet antal sekunder pr kørt kilometer. Så kan man nå at se lidt mere fjernsyn den aften. - lad bilisterne selv betale for motorvejene. Så kunne der måske blive råd til en hyggelig Å i Horsens, med fisk og små kaffe-mødesteder, kunst, kultur & gøgl.
Senere tog Bent Hindrup os med til Projekt "Bastian"
(www.angelfire.com/ak/bastiansvenner).
Bastian er et gammelt, utoligt flot, fredet fabrikskompleks fra 1875. Det er meget forfaldent, der står diverse bilvrag og andet skrammel mellem bygningerne. En træbarak er brændt ned, en anden trænger til en utrolig kærlig hånd. Men bygningen med dens karakteristiske tårn er fantastisk flot og centralt beliggende. Her planlægger "Bastians Venner" at etablere et Ungdoms- og Kulturhus.
Bygningen skal sættes istand af en byøkologisk produktionsskole. Pengene mangler, men der er mange gode kræfter igang. Vi taler meget om karavanen, hvad den kan, hvad den gør og hvad der skal ske i fremtiden. Klods Hans Karavanen er i vores mund blevet til "Klods Hans bryder vanen".
Måske skulle næste Karavane gå endnu langsommere. Jeg tænker på en slags vandrende arbejdslejr. Hvor man bliver nogle dage og laver et stykke arbejde inden man tager videre. Vi kunne bygge den halmballestald til Oregård, som de ikke selv har råd til. Vi kunne hjælpe med at rydde op på Bastian. Der er mange små tumpeprojekter, der kunne bruge en hjælpende hånd rundt omkring. Det er ikke nok at vinde kongeriget og prinsessen. De skal også "vedligeholdes" Fra Horsens drog vi videre til Den Økologiske Have i Odder. Om aftenen var der rundvisning, rundvisning i Paradis. Sikke en have!
Igen måtte jeg undre mig: i havens centrale del var der opstillet over 10 forskellige kompostbeholdere. Diverse farver, låg, med og uden isolering, nogle kunne roteres, andre gik i stykker, når man forsøgte at åbne låget. Hertil hørende kompost-vende-greb og gafler var ligeledes lagt frem. Jeg har svært ved at se det for mig: en øko-tumpe står foran sit hamballe hus og roder i sin grønne, roterende, designer-kompostbeholder med det tilhørende udklapbare kompost-vender-greb mens han siger til naboen :" Min nye stelton-kompost-beholder harmonisrer i den grad med naturen ..." Hvor var det nu vi kom fra ...?
Sofie
|
 |
|
|
|
|